historien
Sørejsen på scenen, og navigationen bag den
Hvordan polynesiske stjernenavigatører læste stjerner, dønninger og havfugle, og hvordan Kalamaku-forestillingen rammesætter en overfart mellem Tahiti og Kauaʻi.
Reservér din aften på Kilohana ↗Læsning af havet
| Skilt | Hvordan navigatører brugte det |
|---|---|
| Stjerner | En fastlagt rækkefølge af stjerner blev memoreret for hver rute ved at bruge, hvor de stod op og gik ned |
| Havbølger | Dønninger bevæger sig i en jævn retning, så de styrede kanoen, når skyer dækkede stjernerne |
| Havfugle | Terne flyver ud på havet for at fiske om morgenen og vender tilbage til land om aftenen |
| Dobbelt-skroget kano | To identiske skrog surret side om side med plads imellem til at medbringe forsyninger |
En overfart uden instrumenter
Polynesisk navigation byggede på viden, der blev holdt i erindringen. En navigatør lærte de stjerner, der markerede en rute, og læste selve havet for at holde kursen.
Stjerner og bølger
Hver rute havde sin egen sekvens af stjerner, der stod op og gik ned. Når skyer skjulte dem, tilbød havets dønninger, som bevæger sig i en lige linje, en anden vejviser.
Fugle som tegn på land
Nogle havfugle fisker på havet om dagen og vender tilbage til land om natten, så ved at iagttage, hvilken retning de fløj, fik søfarende et vink om, hvor en ø lå.
Kanoen
Sejlende kanoer var ofte dobbeltskrogede: to lange skrog af samme længde bundet sammen, med plads mellem dem til mad og vand på lange overfarter.
Hvad showet fortæller
Hovedshowet følger en episk rejse mellem Tahiti og Kauaʻi ad en af Polynesiens længste søveje, med et interaktivt scenografidesign, der placerer publikum i den store migrations tid.
Kalamaku, det nye lands barn
Showet hylder Kauaʻis mytologi og den gamle legende om Kalamaku, hvis navn betyder det nye lands barn.